2. Vandværket Udsigtshøj

 

Skovlunde vandværk lå på den høj ved den nuværende kirkegård, der i dag er omdannet til udsigtshøj, og forsynede indtil 1951 beboerne i landsbyen med vand. Det var sandsynligvis det første fællesvandværk, der blev oprettet i Ballerup-Måløv Kommune.

I bogen �De stred sig frem� skriver Bente Dahl Hansen og Hans Pedersen, at der i Ballerup Stadsarkiv findes en forhandlingsprotokol for vandværkets bestyrelse. Det først indførte i denne protokol er et referat af en generalforsamling, der blev afholdt den 24. august 1905. Bogens forfattere skriver videre: �Da der på generalforsamlingen forhandledes sager vedr. Skovlunde vandværks drift, kan man slutte, at vandværket er anlagt og sat i drift senest 1905 og efter al sandsynlighed før.�

Vandværkets pumpe blev i de første år drevet af en vindmølle, og når det var vindstille, kørte bønderne fra de omkringliggende gårde vand ind til beboerne i landsbyen i mælkejunger.

Byvandringens tekst: Svend Jørgen Jensen
Foto: Skovlunde Bibliotek
Ansvarlig for denne side: Niels �wre - Skovlunde Bibliotek
Sidst opdateret: 11.3.2004